50 års jubilæumstale af Gertrude Kristiansen |
Klubbens 50 års jubilæum blev blandt andet markeret med en festmiddag på restaurant Hedelund for klubbens medlemmer. Til arrangementet havde klubbens indsjæl og turneringsleder gennem mange år, Gertrude Kristiansen, indvilliget i at holde et indlæg om klubbens virke gennem de forløbne 50 år. Det er nu omsider lykkedes at få fingre i manuskriptet, så talen her kan offentliggøres på klubbens hjemmeside.
Tale til Brønderslev Bridgeklubs 50 års jubilæum
1. november 2002 på Hedelund kl. 18.00
Jeg vil fortælle lidt om de historiske højdepunkter i bridgeklubbens historie.
Jeg har delt stoffet op i formandsperioder, hvor vores nuværende formand er den 6. i rækken. De 3 første satte sig på hele 46 år af klubbens historie.
Klubbens stifter og første formand hed Johannes Hansen. Han var bogtrykker og havde trykkeri bag ved Centralhotellet. Der findes intet skriftligt materiale fra hans tid, så det jeg ved, er hvad jeg selv har hørt og fra spillere, der kom i klubben.
Johannes Hansen var i sine velmagtsdage en dygtig, initiativrig og effektiv formand. Klubben blev medlem af forbundet, og klubbens medlemmer deltog i forbundets turneringer, hvor de klarede sig godt. Han arrangerede venskabsdyster mod naboklubberne. Jeg husker, at min mor deltog både i Pandrup og her i Brønderslev.
På den tid var der kun 2 store turneringer, hvor alle kunne tilmelde sig. Aalborg Stiftstidende havde en efterårsturnering i Aalborghallen, og Brønderslev havde en forårsturnering, hvor man spillede om det uofficielle nordjyske mesterskab. Vinderen blev fundet ved at vinderne af hver række (jeg har ikke kunnet få oplyst om også 2'erne og 3'erne var med) blev indbudt til en turnering søndagen efter. Vinderen der, var så uofficiel nordjysk mester. Efterhånden blev udbudet af turneringer så stort og udgifterne så store, at selv om vi fik meget stor hjælp fra blandt andre Ginge-Rådvad og Stagsted i flere år, så havde vi den sidste turnering i 1988.
Klubben startede med at spille på Hedelund. Da jeg begyndte i 1975 spillede vi på scenen i Brønderslevhallen. Min bror, Herman, kan huske, at den første forårsturnering, han var til, blev spillet i den store sal på hotel Phønix.
Han har nogle ganske specielle minder derfra. Han var helt uøvet, så han var stolt af sig selv, da han havde meldt 6 ruder og fået 13 stik - indtil han så sedlen, hvor alle de andre havde meldt 6 og 7 sans. Det var dyrt, men lærerigt.
Men også andre kunne fejle. De spillede senere med et farverigt og temperamentsfuldt ægtepar her fra Brønderslev. Fruen fik på et tidspunkt en kanonhånd: es, konge, dame og knægt i 3 farver og en singleton. Hun tænkte længe og fik så den geniale ide, at hvis hun nu åbnede i singletonens farve, kunne hun straks melde 6 i mandens melding. Som tænkt, så gjort - og hvad meldte manden: Pas! Hun blev ikke rost.
Der var mange farverige spillere i klubben dengang. Herman og Rørbæk Madsen fra Pandrup dannede hold med skoleinspektør Johannes Sørensen og Anton Tolstrup. De spillede i det, der i dag svarer til 2. division, og de klarede sig godt. Der blev spillet i weekender 3 gange 40 spil, de spillede mod 3 hold hver gang. Til en sådan weekend medbragte skoleinspektøren 1 kasse cerutter (50 stk.) og 10 store cigarer, men endte gerne med at låne sig frem i de sidste timer.
Det var ingen hemmelighed, at Hansen var meget glad for de våde varer, og det tog til med årene. Der gik mange historier om ham. Hvis han fik gæster i Bogtrykkeriet, greb han telefonen og spurgte: Er 4-toget forsinket? Et øjeblik senere stod servitricen fra Centralhotellet med 4 øl. Det var ham, der sagde: "Hvis man er for fuld til at gå, må man køre".
Han havde en bil, der selv kunne finde hjem, sagde han. Han boede i den gule karre i Risagergade. Jeg kender nogle, der boede i samme opgang, og de fortæller, at de kunne tælle hans promiller efter hans parkering. Den gik fra at være skødesløst henslængt, til engang bilen stod på tværs af fortovet med snuden pegende mod indgangsdøren.
I sine sidste år var Hansen præget af det hårde liv. Han mistede sin kone og blev syg. Han orkede ikke at drive klubben, glemte at betale kontingent til forbundet, så klubben var i forfald, da han døde i julen 1975.
Gunnar var kasserer, da Hansen døde, og blev konstitueret formand og valgt i 1976.
Da var der 38 medlemmer, men der skete stor udvikling i Gunnars formandsperiode. Han begyndte at give undervisning på Søndergade skole. Det gjorde han i 2 sæsoner, hvorefter jeg overtog det.
I 1977 drøftede man de her nymodens meldebokse. Var det et modefænomen, eller var det noget, der skulle tages alvorligt. Man blev enige om at købe 2 sæt, som vi så skiftedes til at komme hen at bruge. Ved den efterfølgende generalforsamling skulle der så stemmes om, hvorvidt meldeboksene skulle bruges af alle. Argumenterne for var: Så er vi med på det sidste nye, og måske bliver det obligatorisk, og endelig med ikke mindst, når alle bruger dem bliver vi fri for al den snakken.
Det blev vedtaget med 22 stemmer for og 16 stemmer imod. Samme år steg kontingentet fra 50 kr. til 65 kr. årligt.
I 1980 startede vi med åben hus, kun hver 14. dag, men da det blev vel modtaget, var det året efter hver uge.
I 1982 prøvede vi med en holdturnering efter den ordinære turneringssæson, og den har kørt siden.
I 1983 havde vi et par unge mennesker, der havde lavet deres eget system. De åbnede med 1 klør og svarede 1 ruder med 6-9 hp, 1 hjerter med 10-12 hp osv. De havde stor succes overfor svage spillere. Vi fik så mange klager, at vi bestemte: Kun naturlige systemer er tilladt.
Midt i firserne (jeg har ikke kunnet finde årstallet) blev vi igen medlem af forbundet. Inden længe deltog klubbens spillere i forbundets turneringer.
Der var i Hansens og Gunnars formandsperiode en gruppe spillere, der sluttede spilleaftenen af med lidt - eller sommetider megen - selskabelighed. Vi havde en overgang en natklub her i Brønderslev. Den hed Hanegal, og den blev flittigt besøgt.
Efter Hanegals lunkning var der stadig en flok, der ikke altid gik lige hjem, især var det en tradition, at efter juleafslutninger og lignende festede man videre. Et år gik turen til Det bette Apotek. De kom derned, afleverede overtøjet til en nydelig ung mand, der stod i garderoben. De gik ind, hvor en af de kvindelige deltagere mødte sin mand. Efter nogle festlige timer brød de op og ville hente deres overtøj, men både den nydelige unge mand og deres overtøj var væk.
Stor panik!
Fru Therkildsen havde mistet både sin bil og gadenøgle og måtte have fat i Falck for at komme ind. En anden kvindelig deltage var meget, meget ked af at skulle hjem at banke manden op kl. ½ fire om morgenen og fortælle, at hendes nøgle lå i lommen på hendes nye pels (den var 2 dage gammel), som var blevet stjålet på et værtshus. Dagen efter var der en dreng, der fandt overtøjet ved søen i Hedelund. Så skulle man tro, at alle var glade, men nej. De havde alle set frem til det nye overtøj, som Henning Jensen havde stillet dem i udsigt som forsikringsmand.
I 1989 havde Gunnar et meget usædvanligt indlæg i Vendsyssel Tidende med overskriften "Nej til flere medlemmer", vi var 112 dengang. Jeg nævner et par citater: "jeg får gåsehud ved tanken om flere medlemmer" og "de kommer til at hænge på bøjler i garderoben".
Efter dette indlæg genopstillede han ikke ved den følgende generalforsamling.
Anton blev valgt som formand i 1989. Den første store udfordring, han kom ud for, var arrangementet af klubbens 40 års jubilæum. Vi fik EDB-givne kort og EDB-opgørelse for hver 6. spil - det havde vi aldrig prøvet før. Der deltog 144 spillere.
I 1994 havde vi en undervisningsaften med H. C. Nielsen, Vejle, med rekord tilslutning. Der deltog 124 spillere. Jeg tror det er Danmarksrekord. Han underviste i negativ dobling, konkurrencedobling og svardobling. Det var en stor succes.
I 1995 blev det vedtaget, at vi skulle med i mesterpointordningen. Det havde været oppe at vende adskillige gange, men hver gang blevet nedstemt, så vi var alle meget forbavsede over, at det endelig lykkedes.
I 1995 flyttede vi på gymnasiet. Erik og Else havde forladt inspektørstillingen i hallen og med dem de gode faste rammer. Elses gode kaffe og brød var en saga blot, og efter at der var blevet stjålet 1500 kr. ved kaffebordet, var vi modne til at flytte. Og vi var alle glade for byttet. Sommerbridgen blev dog i hallen til og med sommeren 2000, hvorefter den flyttede til Hedelund.
Anton døde i januar 1998.
Lars overtog formandsposten og blev valgt på den næste generalforsamling. Lars gik over til at bruge forbundets klubsystem, og lavede en meget rost hjemmeside. Han var formand i 2 år, og sagde så fra på grund af manglende tid.
Jette blev klubbens første kvindelige formand. Hun tog også 2 år på formandsposten.
Vi har nu vores 6. formand, Eiro Poulsen, som er valgt i 2002.
Jeg vil slutte med at bede jer hæve jeres glas og sammen med mig skåle på at Brønderslev Bridgeklub må forblive at være klubben, hvor vi gerne vil komme, føler os velkomne, og som byder på gode turneringer.
SKÅL