Forslag til generalforsamling Senest rettet 04.04.2011

Til generalforsamlingen 2011 har bestyrelsen rettidigt modtaget nedenstående forslag.

1

Anskaffelse af kortblandemaskine

Forslagsstiller: Karin Frederiksen, Børge Bertelsen, Gunvor Olesen, Erik Olesen

Bestyrelsens supplerende oplysninger:
Overslag over omkostninger:
Kortblandemaskine 26.000
Nye kortmapper (10 serier) 7.000
Spillekort med stregkode *) 6.500
10 Kufferter 2.500
 
Samlet 42.000
Klubrabat 20% -8.400
Samlet at betale *) 33.600
*) Spillekort skal vi bruge under alle omstændigheder, så den reelle merudgift ligger på ca. 28.400

Som det fremgår, er der tale om en betydelig investering. Bestyrelsen har derfor som alternativ undersøgt, hvad det koster at få lagte kort fra naboklubber. Her har Jens Abildgaard Jensen / Sæby tilbudt lagte kort for 1,50 kr. pr. spil. For en sæson tilsvarende i år (4 rækker, 4 parturneringer, 2 op/nedrykringsaftner) vil det (med tilpasset kortskifte i kaffepausen) beløbe sig til ca. 2.688 kr. Ved "fremmede kort" undgås slitage på klubbens egne kort, så den reelle udgift er mindre.


2

Alle sørger selv for kaffekop

Forslagsstiller: Birthe A. Olesen

Supplerende begrundelse: Vil forenkle køkkentjansen

Bestyrelsens supplerende oplysninger:
Vi er netop blevet gjort opmærksom på, at udvalgte personer til køkkentjansen er udeblevet uden at sørge for vikar, og at personer, som afleverer service for sent, IKKE selv sørger for at vaske det op.


3

Bestyrelsen pålægges at undersøge muligheden for et samarbejde med BI centret på Agdrupvej - om at leje / låne lokaler til bridge med mere

Forslagsstiller: Frank M Busk

Supplerende begrundelser:
  1. Der er mulighed for at lave andre typer at turneringer, så som hold, damepar og mixed par
  2. Der vil derfor ud af punkt 1 være mulighed for fremgang af spillende medlemmer i klubben
  3. Der er mulighed for at lave undervisning i både dag- og aftentimerne
  4. Der er mulighed for at afholde større turneringer (så som sommerbridge og bykampe)
  5. Der er også mulighed for at oprette en ungdomsafdeling

Bestyrelsens supplerende oplysninger:
Der er indgået bindende aftale med Serapion for sæsonen 2011/12 om at benytte de nuværende lokaler. Den bindende aftale udløber i foråret 2012.